Udtagning af prøver af
farligt gods bør kun foretages af særlige medarbejdere, der er uddannet i prøveudtagning af disse vareformer. Alternativt kan der indkaldes en kontrahent. Situationen kan variere i forskellige medlemsstater. Bilag 1 nedenfor indeholder en liste over almindelige farlige varer baseret på KN-koder. Det er et nyttigt værktøj til at genkende farlige produkter. Bemærk, at listen ikke er udtømmende, og at produkter, som ikke er nævnt på listen, stadig kan være farlige.
Hvis du er i tvivl om sikkerhedsrisikoen ved prøveudtagningen, bør du bede importøren om yderligere information om produktspecifikation og sikkerhedsforskrifter (f.eks.
MSDS). Hvis du stadig er i tvivl, bør du bede toldlaboratoriet om yderligere oplysninger og instruktioner. Når der ikke er nogen sikkerhedsrisici, kan du udføre prøveudtagningen selv under hensyntagen til de
generelle sikkerhedsregler og generelle og særlige instruktioner for prøveudtagning.
NB:
Produktinformation og datablade indeholder ofte generelle sikkerhedsinstruktioner vedrørende omhu og hygiejne. Disse normale forholdsregler bør ikke være en begrundelse for ikke at konsultere kontrahenten.
Følgende produkter er ikke dækket af denne vejledning om prøveudtagning af farligt gods:
- Detailsalgspakninger:. Du kan selv udtage prøver af detailsalgspakninger, forudsat at emballagen er professionel, sikker og ubeskadiget. Retningslinjen for små detailsalgspakninger til farligt gods er maks. 2 kg eller 2 l.
- Du må aldrig udtage prøver af følgende (ekstremt farlige) produkter (selv når de er i detailsalgsemballage!):
- eksplosiver og fyrværkeri (fareklasse 1)
- kemisk og bakteriologisk krigsmateriel og prækursorer hertil og smitsomme produkter (fareklasse 6);
- radioaktive forbindelser og nukleart materiale (alle produkter med fareklasse 7).
Disse meget farlige produkter bør toldvæsenet ikke udtage prøver af, men hvis det er nødvendigt, bør andre kompetente officielle myndigheder gøre det.
Se yderligere oplysninger i afsnittet "Kontrol af tilgængelige oplysninger om varerne".
- Visse specifikke produkter tager toldvæsenet ikke prøver af på grund af særlige aftaler med andre officielle organer afhængigt af lokale forskrifter i medlemsstaterne.
Når du kan se af varebeskrivelsen, at de er farlige, bør du konsultere prøveudtagningskontrahenten. Denne skal have følgende oplysninger:
- stoffets tekniske navn
- CAS-nummer
- UN-nummer, f.eks. metylbromid CAS 74-83-9, UN 1062
- materialesikkerhedsdatablad (MSDS).
Kontrahenten skal notere sig disse oplysninger og bekræfte ordren.
I alle tilfælde er toldfunktionærerne ansvarlige for prøveudtagningen. Aftal tid og sted for prøveudtagningen med kontrahenten, og overvåg den pågældende, når prøverne udtages. Observer prøveudtagningen på sikker afstand. Særlige personlige værnemidler bør ikke være nødvendige, medmindre kontrahenten anbefaler det. Spørg kontrahenten, hvad der er en sikker afstand for de varer, der skal tages prøver af, under hensyntagen til lokalitet, ventilation og andre relevante faktorer.
Du er ansvarlig for at sikre, at prøven forsegles og mærkes korrekt. Det skal gøres af kontrahenten under dit tilsyn. Prøven skal forsynes med de rette etiketter med fareklasse og -symbol, og en kopi af MSDS skal vedhæftes prøveformularen.
Der skal arrangeres egnet transport til toldlaboratoriet under hensyntagen til reglerne for transport af farligt gods.
Hvis det konstateres, at varerne ikke er i overensstemmelse med de fremlagte oplysninger (mærkning, fareklasse, dokumenter), er du fortsat ansvarlig, uanset om du har søgt rådgivning eller bliver bakket op af rådgiveren. Hvis du er i tvivl, rådspørges laboratoriet og dine overordnede om oplysningernes nøjagtighed og om evt. konstaterede uoverensstemmelser.
Bilag 1
Ikke-udtømmende liste over farlige produkter baseret på de kombinerede nomenklaturkoder, der gælder fra 1.1.2020 (EU-Tidende L 280 af 31. oktober 2019)*
NB:
- Denne liste skal hjælpe dig til at genkende de mest almindelige farlige kemiske produkter. Selv om et stof ikke er anført på listen, kan det stadig være farligt.
- Tjek denne liste, hvis du beslutter, at produktet ikke tilhører kategorien af meget farlige produkter, som toldmyndighederne ikke bør udtage prøver fra, men som andre kompetente officielle personer kan, hvis det er nødvendigt. Listen er kun vejledende og er ikke udtømmende.
Prøver af disse produkter skal udtages af en kontrahent.
Du kan normalt selv udtage prøver af produkter i pakker til detailsalg. Disse pakker må ikke åbnes i forbindelse med prøveudtagningen (se kortet med særlige prøveudtagningsinstrukser for "Detailpakninger").
Hvis du står med et produkt, der er anført på listen her, men mener, at det måske ikke er farligt, skal du kontakte dit laboratorium og få nærmere rådgivning.
| Overskrifter og underoverskrifter | Bemærkninger |
| 2207 | |
| 2522 | |
| 2524 | |
| 2612 | |
| 2705 - 2711 | |
| 2801 | |
| 2804 10 - 2804 50 90 | |
| 2804 70 - 2804 90 | |
| 2805 - 2809 | |
| 2811 11 - 2811 21 | |
| 2811 22 | Hvis det er i form af et meget fint pulver. |
| 2811 29 | |
| 2812 - 2817 | |
| 2823 - 2830 | |
| 2837 | |
| 2839 | I den flydende fase |
| 2844 | Radioaktive forbindelser: Prøveudtagningen foretages hverken af toldmyndighederne eller kontrahenten. |
| 2845 - 2850 | |
| 2852 | |
| 2853.10 | |
| 2853.9090 | |
| 2901 - 2939 | |
| 2941 | |
| 2942 | |
| 3001 - 3003 | |
| 3006 20 - 3006 30 | |
| 3006 60 | |
| 3006 70 | |
| 3006 92 | |
| 3102 30 90 | Stabiliseret |
Ikke-stabiliseret eksplosivt produkt: Prøver må hverken udtages af toldvæsenet eller af kontrahenten. |
| 3201 - 3212 | |
| 3214 - 3215 | |
| 3301 - 3302 | |
| 3403 | |
| 3601 - 3604 | |
| 3805 - 3807 | |
| 3809 91 - 3815 | |
| 3817 | |
| 3818 | |
| 3822 | |
| 3824 71 - 3824 99 | |
| 3824 90 | |
| 3825 | |
| 3826 | |
| 3901 – 3912 | Only when liquid |
| 3912 2019 | Hvis ikke-stabiliseret |
| 4005 20 | Only when liquid |
| 6811 40 | |
| 6812 | |
| 6813 20 | |
| 8101 - 8112 | I pulverform |
| 8112 51 - 8112 59 | |