Instrumentkode: S01-01
Navn: Prøveudtagningsspyd
Synonymer: Spear picker
Beskrivelse: Det er en prøveudtager af metal eller plastik. Fremstillet af rustfrit stål eller polypropylen (PP). Sædvanlige dimensioner: kapacitet fra 70 ml til 250 ml, standardlængde 1 m. Normalt forsynet med en teleskoparm.
Billede:
Anvendelse: Anvendes til at udtage direkte prøver af bulkvarer fra sække, poser eller plastikdunke, hvis disse varer er i pulver- eller granulatform. Også egnet til vertikal udtagning af prøver af fritflydende materialer som korn, sukker, mel, cement, plastgranulat, kemikalier, sand eller aske. Prøveudtagning er mulig i en dybde på op til 3,5 m.

Prøveudtageren er ikke egnet til udtagning af prøver af pastalignende, våde eller klæbrige materialer.
Funktion: Prøveudtageren føres gennem prøvematerialet fra top til bund. Når den ønskede zone er nået, åbnes prøvekammeret ved hjælp af teleskophåndtaget. Så snart udtageren er fyldt med prøven, skrues spidsen af prøveudtageren i, udtageren trækkes tilbage, og prøven overføres til en bred udløbsbeholder.

Kan også bruges til at udtage prøver gennem emballage. Prøveudtageren indføres i produktet ved at stikke hul i emballagen. Når den ønskede zone er nået, åbnes prøvekammeret ved hjælp af teleskophåndtaget. Så snart sonden er fyldt med prøven, skrues spidsen af prøveudtageren i, spyddet trækkes tilbage, og prøven overføres til en bred udløbsbeholder. Hullet i emballagen skal lukkes med tape eller en selvklæbende mærkat (eller et kontrolsegl).
Typiske eksempler: Udtagning af prøver af fritflydende materialer som korn, sukker, mel, cement, plastgranulat, kemikalier, sand eller aske.
Rensning og vedligeholdelse: Skil prøveudtageren ad, rens med en rensebørste, skyl om nødvendigt med vand, aftør med en tør klud.
Steriliserbar.


Revisioner
Version Dato Ændringer
1.0 12.10.2012 Første version