1. Hvad er en sikkerhedslygte?

En sikkerhedslygte er en batteridrevet håndlampe, som er særligt konstrueret, så den er egensikker. Det betyder, at den – selv hvis den er behæftet med fejl – ikke kan forårsage en elektrisk gnist, der er tilstrækkelig til at udløse en eksplosion i en brandfarlig atmosfære.

For at opnå det er sikkerhedslygter normalt indkapslet i plastik uden eksponerede metaldele. De har plastiklinser, der stort set er brudsikre og er udformet, så det elektriske kredsløb afbrydes, før lygtehovedet fjernes (f.eks. ved udskiftning af batterier).

Husk:
  1. De fleste gummi- eller plastindkapslede lygter, man kan købe i forretningerne, er ikke sikkerhedslygter. De må ikke bruges i potentielt brandfarlige eller eksplosive atmosfærer.
  2. Lommelygtefunktionen i en mobiltelefon er ikke acceptabel – telefoner bør ikke bruges i et område, hvor der kræves en lygte, der i sig selv er sikker.

Alle lygter til brug i brandfarlige eller eksplosive områder er "sikkerhedslygter" og overholder enten nationale standarder for egensikre elektriske apparater eller den europæiske standard.



2. Hvordan anvender jeg den?

Sikkerhedslygter udleveres til alle medarbejdere, der arbejder på steder, hvor der er risiko for brand eller eksplosion.

Før du tager en lygte med ind i et potentielt fareområde, skal du sikre dig, at:
Forsøg aldrig at lukke lygten op for at udskifte batterier eller pære, mens du er i et fareområde. Hvis du finder en fejl, så forlad området, før du forsøger at reparere den, eller få fat i en anden lygte, der fungerer.



3. Hvordan vedligeholder jeg den?

Hold alle sikkerhedslygter rene, og opbevar dem køligt og tørt, når de ikke er i brug. Fjern brugte batterier fra lygten hurtigst muligt for at forhindre lækage og potential beskadigelse af enheden.

Fjern batterierne fra lygten, når den ikke er i brug, og opbevar dem køligt og tørt. Der bør ikke opbevares nye batterier til mere end to måneder ad gangen, så de hele tiden er "friske".



Vejledningen i dette afsnit skal tjene som en generel påmindelse om de risici, man undertiden kan støde på ved undersøgelses- og prøvetagningsproceduren, og om det sikkerhedsudstyr, du bør anvende, og de sikkerhedsforanstaltninger, du bør træffe.
Se yderligere information i den nationale lovgivning og vejledning fra de nationale myndigheder.


Revisioner
Version Dato Ændringer
1.0 12.10.2012 Første version
1.1 15.07.2020 Update - small text modification