1. Hvad er farlige stoffer?
"Farlige stoffer" er generelt kemikalier eller metaller, som på grund af deres fysiske egenskaber er umiddelbart farlige og kan føre til alvorlig skade eller død af en række forskellige årsager. Nogle kan forårsage skade ved kontakt alene, mens andre kan forårsage skade gennem en kemisk reaktion med andre stoffer.
2. Hvilke typer findes der?
Farlige stoffer kan grupperes i fire hovedkategorier:
- direkte skadelige stoffer, der kan forårsage skade med eller uden foregående kemisk reaktion
- vandfølsomme materialer, der reagerer med vand eller damp og skaber varme eller brandbare/eksplosive gasser
- oxideringsmidler, der afgiver ilt enten naturligt, eller når de udsættes for varme, hvilket øger risikoen for brand eller eksplosion
- giftige stoffer, der forgifter systemet ved indånding, indtagelse eller absorption i huden.
Nogle stoffer kan klassificeres under mere end én af disse overskrifter og er derfor endnu farligere.
3. Hvor risikerer man at støde på dem?
Det er oftest ansatte, der arbejder med lastning og losning i havne, indenlandske pakhuse til fortoldning, lufthavne og visse olieinstallationer, som støder på farlige stoffer.
4. Hvad med fumigeringsmidler?
Fumigeringsmidler er de farlige stoffer, du har størst sandsynlighed for at møde. De bruges til at rydde containere for gnavere og skadelige insekter. Fumigeringsmidler bruges ofte, før containerne sendes til EU. Bliver containerne ikke ordentligt udluftet ved ankomsten, kan røgen udgøre en alvorlig fare for de personer, der arbejder i dem. Der findes tre almindelige typer fumigeringsmidler, som hver især er behæftet med særlige farer:
Metylbromid (brommetan): Et særdeles giftigt kemikalie, der er almindeligt brugt som fumigeringsmiddel, især i containere med jord eller tømmer. Skønt metylbromid er særdeles giftigt, kan det vare flere timer, før symptomerne på forgiftning udvikler sig. De omfatter:
- forbrændinger på huden efter langvarig kontakt med kemikaliet i væskeform
- massiv akkumulering af væske i lungerne efter indånding af damp
- hjerneskade og skader på nervesystemet og muligvis nyrerne.
Selv kortvarig eksponering for metylbromidrøg kan forårsage ubehag, bl.a. hovedpine, øjenirritation, mavesmerter og følelsesløshed i fødderne. Disse virkninger kan vare i flere dage, men hvor alvorlige de er, afhænger af koncentrationen og eksponeringens varighed. Langvarig eksponering for metylbromid kan medføre døden.
Aluminiumfosfid (fosfin): Aluminiumfosfid-pellets bruges til at ryge containere med fødevarer, tobak og andre letfordærvelige varer, mens de er i transit. Sådanne pellets nedbrydes på turen og frigør fosfingas, der ødelægger skadedyr og herefter spredes inden for to til tre uger. Der opstår fare, når:
- der ikke er gået to til tre uger siden fumigeringen
- de pågældende pellets blev placeret i et lukket område, hvor de ikke kunne nedbrydes effektivt
- fumigeringsoptegnelserne mangler eller er utilgængelige.
Ukorrekt fumigerede containere importeres lejlighedsvist fra Afrika, Sydamerika og Mellem- og Fjernøsten. Fosfingas er farveløs, men har en ubehagelig lugt, lidt som rådden fisk. Hvis den indåndes, kan den give betændelse i luftvejene og skade centralnervesystemet. Symptomerne omfatter rysten, kvalme, opkastning, hovedpine og mavesmerter. Alvorlige tilfælde kan medføre koma og død.
Hydrogencyanid: Dette fumigeringsmiddel er mindre udbredt end metylbromid og aluminiumfosfid, men er særdeles farligt. Det dufter af mandler. Selv ved lave koncentrationer kan det forårsage svimmelhed, kvalme, hovedpine og mavesmerter og føre til bevidstløshed og lammelse. Indånding af høje koncentrationer kan hurtigt medføre døden.
5. Hvad med kemikalier?
Ud over fumigeringsmidler kan der være andre kemikalier til stede i høje koncentrationer i containere, der er blevet forseglet, selv i en kort periode. Disse kan være forårsaget af en læk i lasten (påvist eller ikke-påvist) eller ved en kemisk reaktion mellem varer.
Bilaget til Kommissionens direktiv 2006/15/EF af 7. februar 2006 indeholder oplysninger om vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering for en række almindelige kemikalier sammen med deres EINECS-numre (den europæiske fortegnelse over markedsførte kemiske stoffer) og CAS-numre (Chemical Abstracts Service), der kan bidrage til identificeringen.
Hvis en af disse opdages eller er anført i MSDS, eller du har mistanke om, at en af dem er til stede, bør du søge yderligere rådgivning, og du bør ikke gå ind i containeren, før du har fået bekræftet, at det er sikkert at gøre det. Husk, at visse kemikalier – ud over dampe – også let kan optages gennem huden.
Forordning 24/1998 finder anvendelse. Kommissionen udgiver også regelmæssigt opdaterede lister over grænseværdier som supplerende direktiver. Det gældende direktiv er direktiv 2007/30/EF.
Grænseværdierne revideres som følge af yderligere forskning og erfaringer, så du bør tjekke både Kommissionens direktiver og din nationale lovgivning for de aktuelle eksponeringsgrænseværdier.
6. Hvad kan der gøres for at begrænse risiciene?
Fumigeringsaktiviteter kontrolleres meget strengt. Visse typer fumigeringsmidler er forbudt, og der skal træffes beskyttelsesforanstaltninger for at minimere sygdomsrisikoen. Hold dig langt væk fra containere, når der udføres fumigering. De fleste importører lader containere stå åbne i en times tid, når de ankommer, så røgen kan slippe ud. Prøv ikke at åbne eller gå ind i en container, før importøren (eller dennes agent) fortæller, at det er sikkert. Ledere af personer, som er involveret i hemmelige operationer, må vurdere risiciene og træffe de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger. Alt arbejde skal til enhver tid udføres sikkert.
7. Hvad skal jeg gøre, hvis jeg føler mig syg?
Hvis du begynder at blive dårlig, mens du arbejder i en container eller undersøger stoffer, skal du straks holde op med arbejdet og forlade området. Du bør også søge lægehjælp – også selv om du føler, at du er kommet dig – og indberette hændelsen.
8. Hvad med andre farlige stoffer?
Nogle typer af farlige stoffer kræver særlige oplagringsforanstaltninger. F.eks. skal vandfølsomme materialer opbevares i vandtætte containere og undertiden i olier, hvis de er særligt følsomme (f.eks. natrium). De skal holdes adskilt fra rum med automatiske sprinkleranlæg.
Oxideringsmidler bør holdes adskilt fra væsker med et lavt flammepunkt såsom olier. Oxideringsmidler og væsker med et lavt flammepunkt skal begge holdes adskilt fra varmekilder. Fordi oxideringsmidler leverer deres egen ilt, kan konventionelt brandslukningsudstyr, der fungerer ved kvælning, være ineffektivt.
Hvis du skal arbejde nær farlige stoffer, bør du bære hensigtsmæssig sikkerhedsbeklædning. Du må aldrig røre, indånde eller smage på noget, du mistænker for at være farligt.
Husk: Den mest effektive måde at mindske risici på er ved helt at undgå farlige stoffer.
