Varer
Definition Frosne grønsager, frugter og nødder og frosne produkter tilberedt heraf, tilberedninger af frosne grønsager, frugter eller nødder og lignende produkter.


Grønsager og frugt, frosne
Anbefalet minimums¬mængde for hver prøve 1 kg
Gældende standarder (ISO- og EU-standarder) og relevant lovgivning
  • ISO 7002 Agricultural food products — Layout for a standard method of sampling from a lot.
  • ISO 874 Fresh fruits and vegetables — Sampling.

Tjek også din nationale lovgivning og nationale retningslinjer for prøveudtagning.


Nødvendigt udstyr
Forslag til prøveudtagnings-udstyr afhængigt af den anvendte metode
  • Zoneprøveudtager (S02-01)
  • Prøvetagningsske (S03-01)
  • Prøveudtager til frosne fødevarer (E01-01)
  • Generelt værktøj: kniv, saks, tang, ståløkse, ske osv.
  • Blyant.
Beholdere, der skal bruges til prøveudtagningen
  • Plastposer, forskellige udformninger og størrelser (P00)
  • Plastflasker, bred udløbsåbning, størrelse 500-1 000 ml (P03, P04), frostsikre.
Sikkerhedsforskrifter og risikovurdering Tjek din nationale lovgivning og nationale retningslinjer om sikkerhed og sundhed.

  • Under normale omstændigheder udgør fødevarer ingen særlige sundhedsfarer.
  • Vær opmærksom på evt. sikkerhedsetiketter.
  • Brug latexbeskyttelseshandsker og/eller kædehandsker, sikkerhedsbriller og om nødvendigt en beskyttelsesmaske, sikkerhedshjelm og headcap, skridsikre sikkerhedssko og engangsdragt.
  • Brug beskyttelsesskærme til øjne og ansigt, hvis der er nogen fare på grund af skarpkantede isdele.
  • Undlad at spise, drikke eller ryge under prøveudtagningen.
  • Anvend rent tøj for at mindske risikoen for utilsigtet kontaminering af prøven. Vask hænder før prøveudtagningen.

Prøveudtagningsplan
Type sending Beskrivelse
Poser, kasser, dunke, tønder, også i vogne, tanke eller containere En eller flere samleprøve(r): udtages tilfældigt eller systematisk fra forskellige dele af sendingen, på mindst tre konventionelle punkter (en fra midten, en fra toppen og en fra bunden). Der kan laves flere samleprøver fra containere, som indeholder forskellige produkter eller partier.


Detaljeret information
Prøveudtagningsprocedure
  • Udtag prøver fra de allerede udvalgte containerkasser, kartoner, sække, dunke og tønder.
  • Der skal udtages prøver af forskellige partier hver for sig. Etiketter på emballagen kan vise, om sendingen indeholder forskellige produktionsbatcher eller -datoer, og om produkterne i forskellige partier er af forskellig kvalitet.
  • Prøveudtagningen skal udføres på en sådan måde, at prøverne repræsenterer alle partiets kendetegn (f.eks. temperaturforhold). Prøven udtages tilfældigt eller systematisk, dvs. fra forskellige steder (øverst, i midten og nederst).
  • Der vil normalt ikke blive udtaget prøver af åbne, ituslåede eller beskadigede beholdere eller produkter, som er ved at nå udløbsdatoen eller har overskredet den, medmindre der er særlige begrundelser herfor.
  • Udtag ved hjælp af prøveudtagningsudstyr og/eller latex- eller kædehandsker enkeltprøver af produktet, og saml dem i en plastbeholder til fødevarer for at få en enkelt samleprøve.
  • Prøver skal være hermetisk forseglede for at forhindre "frostbrand" (udtørring).
Prøveformular
  • Udfyld prøveformularen. En kopi skal vedlægges prøverne, og en kopi beholdes til arkivet.
Transport
  • Aflever prøverne til laboratoriet med det samme.
  • Du bør høre laboratoriets ansatte om, hvornår det er hensigtsmæssigt at sende prøverne.
  • Hvis prøverne ikke afsendes omgående, skal de opbevares i en fryser. Med henblik på transporten pakkes frosne prøver i fryseelementer eller tøris indpakket i brunt papir for at undgå kontakt mellem prøver og tøris. Der skal bruges tilstrækkelig tøris til at holde produktet frosset. Anbring de frosne prøver i en isoleret papkasse, en ventileret polystyrenkøler eller andet isoleringsmateriale. Uhensigtsmæssige temperaturforhold kan øge forringelse eller nedbrydning af produktet. I sommermånederne anbringes forsendelsesbeholderne om muligt i en fryser længe nok til at fryse dem helt igennem. Kølekæden skal opretholdes og bør registreres.
Opbevaring
  • Prøverne skal opbevares på toldkontoret i frossen stand.
  • Prøver bør opbevares i en fryser. Kølekæden skal overvåges og bør registreres.

Grønsager og frugt, frosne (ekspandér liste )
HS-nummer Beskrivelse


Revisioner
Version Dato Ændringer
1.0 12.10.2012 Første version